Debitor Direkte er vores WebService, der giver mulighed for automatiserede beslutninger ved hjælp af direkte integration IT systemer imellem. Servicen er baseret på standarden XML (Extended Markup Language) ligesom der kommunikeres via sikkert internet (SSL 128 bit).
Debitor Direkte består af en input og en output del, som begge er beskrevet i det følgende.
Nedenstående skema viser hvilke dataelementer vi skal* have, og hvilke der kan bidrage til et endnu bedre søgeresultat på hhv. virksomheder og privatpersoner.
| INPUT DATA | Virksomheder | Privatpersoner |
|---|---|---|
| Data der SKAL leveres* | Virksomhedsnavn Vejnavn og nummer Postnummer og by | Fornavn og efternavn Vejnavn og nummer Postnummer og by |
| Data der kan forbedre match resultatet | CVR nr. Indehaver fornavn og efternavn Tidligere adresser | CPR Fødselsdato Tidligere adresse Telefonnummer |
Via Debitor Direkte har du mulighed for at få adgang til navne og adresser på alle der står i telefonbogen. Søgeinput er telefonnummeret. Oplysninger kan anvendes som hjælp til KreditTjek eller i forbindelse med kundeoprettelse.
Benyttes CPR nr som søgeinput, er det muligt at få verificeret sine kunder via CPR registret, og efterfølgende benytte korrekte personoplysninger fra CPR registret som grundlag for KreditTjek i Debitor Registret. Oplysninger fra CPR Tjek kan også benyttes til korrekt kundeoprettelse.
For at sikre større træfsikkerhed, kan man ved søgning på virksomheder benytte CVR nummer som søgeinput, herefter søges direkte i CVR Online, der er den bedst opdaterede kilde på virksomhedsinformation. Med CVR-nummeret som søgeinput modtager du firmanavn, evt. indehaver og adresse, som ligeledes kan benyttes i forbindelse med kundeoprettelse.
For alle eksterne kilder gælder, at benyttes de i eget forretningssystem i forvejen, er det muligt at fravælge løsningen.