Gode råd til dig, der skylder penge

 

1.  Prøv at få et overblik over din økonomiske situation. Det vigtigste er, at du gør noget og ikke bare lader stå til. Det gør tingene værre og løser ikke problemerne. 

2. Undgå at optage nye lån  for at betale af på gamle lån - det forøger din gæld, og så er du lige vidt. 

3. Vær åben og ærlig om din situation. Tal med nogen, selvom det kan være svært. Det er vigtigt, for du får brug for deres støtte. 

4. Få en oversigt fra det skyldnerregister, du er registreret i. De kan fortælle dig, hvad du er registreret for, og hvem du skylder penge. Det er et nødvendigt skridt, så du kan få dig et overblik og få taget kontakt til den butik eller virksomhed, som du skylder penge. 

5. Når du kontakter stedet, du skylder penge, så husk, at de vil altid være interesserede i at få bare noget af gælden dækket. Forklar situationen som den er - de fleste vil være positivt indstillet overfor at indgå en afdragsordning, og du kan måske få en aftale om, at du ikke bliver registreret som dårlig betaler. 

6. Søg råd og vejledning hos offentlige instanser - alle har en sagsbehandler hos den kommune, hvor de bor. Du kan også søge rådgivning i banken.